Et stigende antal studerende på de videregående uddannelser har fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser i en grad, så de har brug for specialpædagogisk støtte for at kunne klare studielivet. Nogle lever med ordblindhed, hvor det er et problem, hvis ikke teksterne fra deres undervisere er gjort klar til deres hjælpeprogrammer, andre har adhd, angst eller andre psykiske funktionsnedsættelser, som gør det svært at skabe og opretholde struktur og overblik over studiet eller at samarbejde med deres medstuderende.
Specialpædagogisk støtte er til for, at studerende med sådanne udfordringer får mulighed for at gennemføre deres studie på lige fod med andre. Og der er særligt tre tidspunkter i studietiden, som kan være afgørende for, om det lykkes: Studiestart, eksamensperioder og praktik. Det viser en ny undersøgelse fra EVA, som bygger på interviews med studerende, undervisere og SPS-medarbejdere på videregående uddannelser.
”De tre tidspunkter stiller hver især nogle særlige krav til de studerende, og derfor er det særligt vigtigt, at både organiseringen af SPS på uddannelsesstederne, den konkrete støtteindsats og de overordnende lovgivningsmæssige rammer er tilrettelagt, så støtten kommer rigtigt i spil,” siger Lotte Thost, seniorkonsulent i EVA og projektleder på undersøgelsen.
Studiestarten er en flaskehals
Studiestarten er en vigtig periode, hvor studerende gør sig de første erfaringer med både det faglige og sociale på uddannelsen. Men undersøgelsen viser, at det kan være vanskeligt for studerende at få adgang til støtte i tide til studiestart. Nogle kender ikke SPS-ordningen eller er usikre på, om de har behov for støtte. Andre frygter at blive stigmatiseret. Derudover er selve ansøgningsprocessen kompleks og tidskrævende.
”Vi ser, at det gør en stor forskel, når uddannelserne kommunikerer aktivt om SPS – både før og efter studiestart,” forklarer Lotte Thost. ”Fx ved at informere om mulighederne på hjemmesiden, i undervisningen og ved studiestartsarrangementer. Det er også afgørende, at SPS-vejledningen er synlig og let tilgængelig.”
Flere uddannelser arbejder med opsøgende kontakt til studiesøgende, som potentielt har behov for støtte, og nogle giver mulighed for tidligere optag, så SPS-ansøgningen kan komme i gang før semesterstart.
I undersøgelsen fremhæver flere SPS-medarbejdere og -modtagere dog også, at ansøgningsprocessen i sig selv kan være et benspænd for at få støtten i gang rettidigt. Det skyldes blandt andet det generelt stigende antal ansøgninger, en øget kompleksitet i ansøgningerne, og at der omkring studiestart er rigtig mange ansøgninger der skal behandles, hvilket udfordrer sagsbehandlingstiden.
I maj blev der indgået en politisk aftale på Christiansborg, som medfører en række forenklinger i administration af SPS-ordningen, der blandt andet skal gøre det lettere at flytte støtte med mellem uddannelser, hvor studerende fremover kan give samtykke til, at tidligere uploadet dokumentation bliver synlig for deres nye uddannelsesinstitution, så flere kan få SPS ved studiestart.
Klarhed giver ro i eksamensperioden
Eksamensperioden er et andet kritisk tidspunkt. Mange SPS-modtagere oplever udfordringer med struktur, eksamensangst eller brug af hjælpemidler. Ifølge undersøgelsen har støttetimer en vigtig rolle i at forberede de studerende, fx i forhold til at søge dispensation og afklare vilkår for eksamen.
”Noget af det, der virkelig hjælper, er klar kommunikation om, hvad der gælder til eksamen – både hvad SPS dækker, og hvad man som studerende kan forvente. Underviserne spiller en vigtig rolle i at gøre krav og rammer tydelige,” siger Lotte Thost.
Praktik kræver særlig opmærksomhed
For professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser er praktik et obligatorisk element, og her opstår ofte nye behov for støtte. Praktikken indebærer nye relationer og opgavetyper, som kan udfordre de studerende. Undersøgelsen peger på gode erfaringer med praktikkoordinatorer og med brug af støttetimer til at forberede praktik og forventningsafstemme med praktikstedet.
”Når SPS er tænkt ind i praktikforløbet fra starten, kan det give de studerende langt bedre muligheder for at få en god oplevelse. Nogle studerende har fx haft stor gavn af støtte til at afklare, hvordan de kan fortælle praktikstedet om deres udfordringer. For nogle studerende har det desuden været afgørende at kunne gennemføre praktikken på deltid,” fortæller Lotte Thost.
Inkluderende miljøer hjælper alle – også underviserne
Undersøgelsen viser også, at nogle uddannelser arbejder strategisk med at skabe mere inkluderende læringsmiljøer – og det kommer ikke kun SPS-modtagere til gavn. Tiltag som fælles retningslinjer for undervisning og eksamener, kompetenceudvikling af undervisere og tydelig kommunikation kan gavne hele studiemiljøet.
“Når uddannelser arbejder systematisk med fælles retningslinjer og praksis, letter det ikke kun hverdagen for SPS-modtagerne – underviserne oplever også, at det giver et stærkere grundlag at navigere ud fra,” siger Lotte Thost.
Undersøgelsen peger samtidig på, at samarbejdet mellem SPS-medarbejdere, studievejledere og undervisere er afgørende – men også meget forskelligt organiseret. Her er der potentiale for både videndeling og læring på tværs af uddannelser.
“Undersøgelsen tyder på, at uddannelser kan lære meget af hinanden – både når det handler om at organisere støttearbejdet og skabe en fælles forståelse for fx GDPR og rollefordeling,” siger Lotte Thost og tilføjer: “Et tæt samarbejde og klare retningslinjer ser ud til at kunne mindske usikkerheden hos både undervisere og SPS-modtagere.”
Det inkluderende miljø har også potentiale til at gavne studerende i gråzonen – fx dem, der er i gang med udredning eller endnu ikke har søgt SPS.
“Jo mere vi lykkes med at skabe trygge og gennemsigtige rammer for alle studerende, jo mindre bliver behovet for individuelle hensyn – og det er en gevinst for både studerende og undervisere,” afslutter Lotte Thost.