Det første år på arbejdsmarkedet er svært for dimittender fra uddannelser med høj ledighed

28-10-2024

Artikel Videregående uddannelse

Kandidatdimittender fra uddannelser med høj dimittendledighed har en sværere overgang til arbejdsmarkedet end andre studerende. Flere mistrives og færre får et job, hvor kvalifikationer og opgaver passer sammen. Men studiejob, praktik og netværk kan bidrage til en lettere overgang. Det viser en ny undersøgelse af dimittenders første år på arbejdsmarkedet.

Når specialet er afleveret, og kandidatfesten er overstået, er det tid til at bytte hverdagen på universitetet ud med et arbejde. Men der er stor forskel på, hvordan studerende oplever overgangen fra universitetet til arbejdsmarkedet, alt efter om de kommer fra en uddannelse, hvor dimittenderne har let eller svært ved at komme i arbejde. Det viser en ny undersøgelse fra EVA, der kortlægger, hvordan dimittender oplever det første år på arbejdsmarkedet, efter de har fået deres kandidatgrad. Resultaterne peger på, at dimittender fra uddannelser med høj ledighed, i højere grad mistrives og har svært ved at finde job, der matcher deres kompetencer.

For eksempel er 35 % af dimittenderne fra uddannelser med høj ledighed i risiko eller stor risiko for mistrivsel mod 20 % af dimittenderne fra lavledighedsuddannelser. Ledighed, og især langvarig ledighed, ser ikke overraskende ud til at hænge sammen med dårligere trivsel. Blandt de ledige dimittender er andelen i risiko eller stor risiko for mistrivsel således 45 %.

”Vi ser, at dimittender fra højledighedsuddannelser i højere grad skal tackle følelser af modløshed og lavt selvværd, og det gælder særligt, hvis de har været ledige i lang tid. Det er tilmed markante forskelle vi finder mellem uddannelser med henholdsvis høj og lav ledighed, og det er værd at hæfte sig ved, når man diskuterer ledighedsproblematikken for kandidatuddannelser,” siger Bjarke Tarpgaard Hartkopf, områdechef for videregående uddannelser på Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Dårligere jobmatch

Det er dog ikke kun i spørgsmålet om ledighed, at dimittender fra studier med høj ledighed adskiller sig. Også dem, der er kommet i arbejde i løbet af det første år, oplever en mere udfordrende overgang til arbejdsmarkedet.

Færre oplever, at de fik jobbet på grund af deres faglige viden (32 %) samt metoder og færdigheder fra studiet (26 %), end tilsvarende dimittender fra uddannelser med lav ledighed (henholdsvis 63 % og 40 %), mens flere angiver, at de har fået deres job på baggrund af studiejob eller netværk.

Samtidig er der færre, der oplever, at de kan bruge deres uddannelses kernefaglighed direkte, og færre oplever, at der er et godt match mellem deres job og arbejdsopgaver og deres faglige profil og kompetencer fra uddannelsen. For eksempel vurderer 41 % af dimittenderne fra uddannelser med høj ledighed, at de kan anvende deres uddannelses kernefaglighed direkte i deres job på dimittendarbejdsmarkedet mod 62 % af dimittenderne fra uddannelser med lav ledighed.

”Hvor dimittender fra uddannelser med traditionel lav ledighed oplever, at arbejdspladserne er klar til at tage imod dem og ved, hvilke kompetencer de kommer med, oplever dimittenderne fra studier med høj ledighed i højere grad, at de skal ’oversætte’ deres studie. Til gengæld gælder det for begge grupper, at et studiejob ofte letter overgangen til arbejdsmarkedet,” siger Bjarke Tarpgaard Hartkopf.

Studiejob er vigtige

Netop denne pointe er værd at overveje i implementeringen af den kommende kandidatreform på universiteterne.

”I både den aktuelle og en tidligere EVA-undersøgelse af studerendes overgang til arbejdsmarkedet er det tydeligt, at de studerende på uddannelserne tager deres eget ansvar for at finde job meget alvorligt. Faktisk i en grad, så mange oplever, at de har dobbeltarbejde i slutningen af uddannelsen med både at få en fod inden for hos arbejdsgiverne og at dygtiggøre sig inden for deres fag,” siger Bjarke Tarpgaard Hartkopf og fortsætter:

”Vi kan også se, at noget af det, der betyder mest, er relevante studiejob, praktik og netværk - både på uddannelser med høj og lav ledighed. På uddannelser med høj ledighed er det dog vanskeligere for de studerende at få adgang til relevante studiejobs. Det bør man have i baghovedet i arbejdet med at implementere de nye 75-ECTS-kandidatuddannelser, der er kortere end de hidtidige to-årige kandidatuddannelser, men også i arbejdet med de mere krævende erhvervskandidatuddannelser” siger Bjarke Tarpgaard Hartkopf.

Kandidatuddannelser med høj og lav dimittendledighed

Analyserne i rapporten skelner mellem uddannelser med høj og lav dimittendledighed. Vi definerer de to grupper således:

Lav dimittendledighed: 10 % eller mindre er ledige 12 måneder efter dimission.
Høj dimittendledighed: 30 % eller mere er ledige 12 måneder efter dimission.

Om undersøgelsen

Analyserne i rapporten baserer sig på tre datakilder:

Spørgeskemadata fra survey blandt dimittender fra kandidatuddannelser ét år efter færdiggørelse
Registerdata fra Danmarks Statistik (DST) samt Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM)
Kvalitative interviews blandt udvalgte kandidatstuderende på kandidatuddannelser med høj dimittendledighed.