Erhvervsskoleeleverne ser mere optimistisk på klimaforandringer, men ved mindre om dem end gymnasieeleverne

31-01-2025
Artikel Ungdomsuddannelse

Erhvervsskoleeleverne ser mere optimistisk på klimaforandringerne end gymnasieelever – men deres vidensniveau om klimaet er også markant lavere. 4 ud af 10 elever på tværs af ungdomsuddannelserne har begrænset tillid til deres læreres informationer om klimaet.

Der er store forskelle på, hvor stor viden om og hvilken tilgang de unge på erhvervsskoler og gymnasier har til klimaforandringerne, og hvordan de oplever undervisningen i klimaforandringer på deres ungdomsuddannelse.

Det viser en ny undersøgelse, hvor EVA –  Danmarks Evalueringsinstitut – har spurgt 6849 unge om deres oplevelser af undervisningen i klimaforandringer på deres uddannelser og deres viden om og følelser forbundet med klimaforandringerne.

Undersøgelsen viser, at erhvervsskoleeleverne generelt føler sig mere optimistiske ved tanke på klimaforandringer – det gør 20 %, mens det kun er 11 % af gymnasieeleverne.

Til gengæld er der stor forskel på elevernes viden om klimaforandringerne. Fx er det kun 56 % af erhvervsskoleeleverne, der mener, at klimaforandringerne hovedsaglig skyldes menneskelig aktivitet, mens 81 % af gymnasieeleverne vurderer det samme. Ligeledes er det kun 64 % af erhvervsuddannelseseleverne, der ved, at den øgede CO2 i atmosfæren skyldes afbrænding af fossile brændstoffer – over for 83 % af gymnasieeleverne.

De unges vidensniveau er et parameter, der kan påvirke den følelsesmæssige oplevelse af klimaforandringerne, påpeger konsulent på EVA Gustav Egede Hansen, der står bag undersøgelsen. 

”Det ser ud til, at jo mere man ved, des mere bekymret er man. Blandt de elever, som kender til årsagen til den øgede CO2 i atmosfæren, er det 74 %, der føler angst, skam og/ eller tristhed – det samme gør kun 48 % af dem, der ikke har den viden,” siger Gustav Egede Hansen.

4 ud af 10 elever har begrænset tillid til deres læreres klimainformationer

Eleverne er også blevet spurgt til, hvordan de oplever klimaundervisningen på deres skole.

Her viser undersøgelsen, at 43 % af eleverne har nogen, lav eller meget lav tillid til oplysninger om klimaforandringer, når det kommer fra deres undervisere. Også her er der forskel på erhvervsskole- og gymnasieelever, fordi det er henholdsvis 57 % af erhvervsskoleeleverne og 40 % af gymnasieeleverne, der har begrænset tillid til deres undervisere.

Eleverne bliver desuden bekymrede, når de arbejder med klimaforandringer i undervisningen. Det gælder 52 % af gymnasieeleverne og 32 % af erhvervsskoleeleverne.

Samtidig er det ikke udelukkende negativt, at eleverne bliver bekymrede, når de arbejder med klimaforandringer i undervisningen, for de mest bekymrede elever bliver også mest handlekraftige, påpeger Gustav Egede Hansen også.

”Klimaundervisningen er altså fyldt med forskellige komplekse problemstillinger, der kalder på nye pædagogiske og didaktiske greb, siger Gustav Egede Hansen.

”Det tyder på, at der kan være ræson i at styrke undervisernes kompetencer ift. klimaundervisning, så vi får mere praksisnær og relevant klimaundervisning med tæt kobling til kernefagligheden, og så underviserne samtidig får redskaber til at håndtere eventuel klimaangst eller -træthed blandt eleverne,” siger Gustav Egede Hansen.

Ikke alle elever ønsker mere fokus på klima

Undersøgelsen viser, at eleverne i meget forskellig grad arbejder med klimaforandringer i undervisningen på deres uddannelse.

2 % af gymnasieeleverne har klimaundervisning på daglig basis, 13 % ugentligt, 26 % månedligt, 25 % halvårligt, og 13 % årligt. 11 % af eleverne angiver, at de slet ikke arbejder med klimaforandringer i undervisningen, mens 10 % af eleverne ikke ved, hvor ofte de har klimaundervisning.

Cirka hver tredje gymnasieelev ønsker mere klimaundervisning, og cirka hver tredje ønsker den samme mængde klimaundervisning – mens cirka hver syvende faktisk ønsker sig mindre. Tilsvarende er det hver femte erhvervsskoleelev, der ønsker sig mindre fokus på bæredygtighed i deres oplæring.

”Det er nogle interessante tal, for selvom klima og bæredygtighed interesserer mange elever, er det faktisk en markant andel, der ønsker, at klimatemaer og bæredygtighedsarbejdsopgaver skal fylde mindre i undervisningen og i læretiden,” siger Gustav Egede Hansen.

Mere magtesløshed og angst blandt gymnasieelever

Ifølge undersøgelsen er der også stor forskel på, hvordan eleverne følelsesmæssigt oplever klimaforandringerne.

Generelt for alle elever på ungdomsuddannelserne bliver 47 % bange, 35 % føler sig skamfulde, og 56 % oplever sig som sig magtesløse, når de tænker på klimaforandringer. Men gymnasieeleverne er dem, der føler sig mest bange, magtesløse og skamfulde.

Relateret indhold